top of page
Cichosz hos Absalon.jpeg

MAGISK LANGBORDSMIDDAG
21. FEBRUAR 2026

Oplev en aften, hvor musik, fortællinger og gastronomi mødes i en varm og sanselig atmosfære

Væveriet inviterer til langbordsmiddag med live musik blandt publikum – en aften fyldt med smag, nærvær og magiske øjeblikke.

Når Cichosz [si’kos] inviterer til langbordskoncert, er det mere end musik – det er en aften, hvor sang, fortællinger og fællesskab smelter sammen.
Med hendes smukke viseinspirerede popmelodier, dybe danske tekster og hjertelige humor skaber hun og hendes orkester en nærværende og intim koncertoplevelse.

 

Scenen? Den er overalt. Orkesteret sidder spredt blandt publikum – grænserne forsvinder, og alle bliver en del af magien.
Aftenen bliver en legende og uforudsigelig rejse, fyldt med grin, fællessang og musikalske overraskelser. Med anekdoter, rekvisitter og sanghæfter sørger hun for, at ingen blot er tilskuere.


Bag kunstnernavnet Cichosz [si’kos] finder du sangerinde og historiefortæller Christina Cichosz.
 Hendes debutalbum “Morgenfruen” og singlen “Hvor intet sker” har allerede fundet vej til P4’s lyttere – men hendes sande magi opleves bedst live.

Kom, sæt dig til bords – og bliv en del af magien på Væveriet.

Program

Lørdag

21. februar 2026

18:00

Dørene åbner

 

18:30

Forret

 

19:00

Hovedret

19:30
1. sæt – Live blandt bordene

20:00

Dessert

20:30
2. sæt - Live blandt bordene

 

Dalbygade 40D,
6000 Kolding

MENUEN

Forret


Klassisk fransk løgsuppe


Serveret med gratineret oste­brød
– varm, fyldig og fyldt med dybde.


Hovedret


Rosa Angus okse med selleri og rødvinssauce


Mørt Angus stegt rosa, serveret med cremet selleripuré, glaserede vintergrøntsager, sprød kartoffelfondant og intens rødvinssauce med portvin og timian.


Dessert


Chokoladeganache med havtorn og karamel

Mørk chokoladeganache med sprød hasselnøddecrumble, syrlig havtornkompot og saltkaramel-is.


Afsluttes med chokoladeflager og friskrevet appelsinskal.

Samlet pris – koncert & spisning
kr. 500 pr. person

bottom of page