
MORTENS AFTEN FÆLLESSPISNING
10. NOVEMBER 2026 KL. 18
Der er noget særligt ved klassiske retter. Dem, der kræver tid. Dem, man ikke skal skynde sig igennem.
I år inviterer vi til Mortensaften på Væveriet, hvor vi dækker op til fællesspisning ved lange borde og serverer en klassisk Mortensaften med and, hjemmelavet rødkål, flødesovs, hvide kartofler og risalamande.
Og anden? Den tager vi ret alvorligt.
Vi har valgt en fritgående fransk landand i en størrelse og kvalitet, der egner sig til den lange tilberedning. Ænderne bliver saltet og krydret, får tid til at trække og bliver derefter tilberedt over flere omgange med varme og hvile. Det giver saftigt kød, godt med smag og et skind med den rigtige struktur.
Rødkålen er selvfølgelig hjemmesyltet, sovsen lavet med rigtig fløde, og kartoflerne er valgt, så de holder både smag og struktur.
Til dessert serverer vi risalamande med ægte Tahiti-vanilje og Valencia-mandler samt kirsebærsovs med kirsebærvin og varme krydderier.
Kort sagt: En klassisk Mortensaften. Bare med en kok, der er lidt mere besat af anden end de fleste.
PRISER
Early bird pris 250 kr. pr. person frem til 10. oktober kl. 9:00
Herefter er prisen 300 kr. pr. person.
Fast pris på børn op til 10 år 198 kr.
Vi laver naturligvis også et godt tilbud på rødvin til anden.
MORTENSAFTEN FOR HELE FAMILIEN
Hvis I gerne vil holde Mortensaften med mindre børn, anbefaler vi vores Mortensaften TO-GO
Her kan to mindre børn sagtens dele én kuvert og eventuelle rester kan nydes dagen efter.
Vi har købt et begrænset antal ænder og fællesspisningen og TO-GO-menuerne kommer fra den samme pulje.
Når ænderne er væk, er de væk.
Først til mølle.