
BENT ISAGER-NIELSEN
"REJSEHOLDET"
26. JANUAR 2027
Fortællingen om dansk efterforskningshistorie med Bent Isager-Nielsen
Det legendariske Rejsehold er omgærdet af meget mystik, men nu kan du glæde dig til endelig at høre hele historien – fortalt af en af de centrale hovedpersoner.
Med udgangspunkt i personlige anekdoter og spændende sager fortæller den karismatiske tidligere drabschef, politiinspektør og efterforskningschef Bent Isager-Nielsen om Rigspolitiets Rejsehold.
Fra opstarten i 1927, hen over de mange, travle år rundt i alle dele af Danmark, Grønland og Færøerne til nutidens højteknologiske efterforskning.
Bent Isager-Nielsen fortæller både om de mange nye muligheder, betjentene har fået igennem årene - men også de udfordringer, som dansk politi står overfor i dag.
Hør også hvordan DR-dramaserien Rejseholdet blev til, hvilke skuespillere, Bent Isager-Nielsen har haft med på arbejde, og hvordan det var at se sig selv, kollegerne og ikke mindst de mange drabelige sager blive fortolket i den populære serie.
fællesspisning
Social dining før aftenens arrangement
Begynd aftenen med god mad og godt selskab.
Tom henter inspiration fra hele verden og sammensætter en menu med gode råvarer og smagfulde serveringer,
der er skabt til at blive delt. Nogle aftener tager menuen afsæt i arrangementets tema, andre gange er det sæsonens bedste råvarer, der sætter retningen.
Alle de salte serveringer kommer på bordet samtidig,
og I deler maden ved bordet. Det giver plads til at smage, nyde og lade samtalen folde sig ud, inden aftenens program begynder.
Vi runder altid af med en lille sød hapser.
Menuen varierer fra gang til gang. Har du allergier eller særlige kosthensyn, beder vi dig oplyse det ved købet.
Der er ofte udsolgt til fællesspisningen, så bestil gerne
din plads sammen med billetten.
Har du allerede billet til arrangementet?
Du kan tilkøbe fællesspisning her, så længe
der er ledige pladser.