
RENE DAHL ANDERSEN
"RØVERHISTORIER"
18. MARTS 2027
RØVERHISTORIER
... frækkere end politiet tillader
Du har måske hørt historien om, hvordan han blev hærdet?
Nu får du røverhistorierne – de vildeste, mest absurde – og i øvrigt sjoveste - oplevelser fra mere end 20 års politiliv, fortalt for allerførste gang.
I sit nye foredrag fortæller René Dahl Andersen nogle af de historier, der indtil nu er blevet i patruljebilerne, i omklædningsrummene og i kaffestuen. Dem, der handler om den lille dreng, der blev voldsparat HA’er eller betjenten, der tog en hurtig beslutning (og løste et problem med en kokkejakke og en posttaske). Det er de historier, man overvejer, om verden kan tåle. Det kan I godt.
Han fortæller om at være i livsfare blandt gangstere fra narkokarteller og prostituerede i Bogotá, om rockere iført tylskørt og ni millimeter-pistol, kollegiale drillerier - og de situationer, hvor dømmekraften og nysgerrigheden duellerer på en måde, der sommetider gør det svært at kende forskel på betjente og banditter.
Han taler, som sædvanligt, lige ud af posen. I René Dahl Andersens fortællinger, kan politiets arbejde ikke veksles til termer som ressourcer og responstid, for betegnelsen ”kompleks borgerkontakt” kan meget nemt dække over en familiefar i Skelbækgade på udkig efter et quickfix og nye batterier til det aggregat, der kom lidt bag på de fleste. Det er sådan, det er ude i virkeligheden. Politiarbejde er ikke politik og PowerPoints – det er med livet som indsats – og glimt i øjet.
Og hvis du tror, du har hørt det før, tager du fejl.
fællesspisning
Social dining før aftenens arrangement
Begynd aftenen med god mad og godt selskab.
Tom henter inspiration fra hele verden og sammensætter en menu med gode råvarer og smagfulde serveringer,
der er skabt til at blive delt. Nogle aftener tager menuen afsæt i arrangementets tema, andre gange er det sæsonens bedste råvarer, der sætter retningen.
Alle de salte serveringer kommer på bordet samtidig,
og I deler maden ved bordet. Det giver plads til at smage, nyde og lade samtalen folde sig ud, inden aftenens program begynder.
Vi runder altid af med en lille sød hapser.
Menuen varierer fra gang til gang. Har du allergier eller særlige kosthensyn, beder vi dig oplyse det ved købet.
Der er ofte udsolgt til fællesspisningen, så bestil gerne
din plads sammen med billetten.
Har du allerede billet til arrangementet?
Du kan tilkøbe fællesspisning her, så længe
der er ledige pladser.