
VORES KIM LARSEN
28. APRIL 2026
Mark & Christoffer med gæst Justine Boesen
Tag med på en musikalsk rejse gennem Kim Larsen og Gasolins legendariske univers, når duoen Mark & Christoffer i selskab med den talentfulde folkemusiker Justine Boesen inviterer til en akustisk hyldest til en af Danmarks største sangskrivere – vores allesammens Kim Larsen.
“Vores Kim Larsen” er ikke en kopi, men en kærlig genfortælling i et akustisk lydbillede båret af sang, guitarer og sjælfuld akkordeon – en koncert, hvor minderne får nyt liv gennem trioens fortolkninger, og hvor man mærker, hvorfor Larsens sange stadig samler generationer. Glæd dig til et genhør med sange som Pianomand, Papirsklip, Som et strejf af en dråbe, Langebro, This is my life og mange flere…
Mark Dixon & Christoffer Brodersen har gennem mere end 25 år begejstret publikummer over hele landet med deres sønderjyske humor, stærke sangstemmer og spektakulære strengeleg.
Justine Boesen er et nyt stjerneskud på den danske og nordiske folkemusik-scene, som udover at brillere på sit akkordeon også tilfører koncerten ekstra krydderi med sin krystalklare sangstemme.
Det bliver en aften fyldt med nostalgi, anekdoter, humor og ægte håndspillet musik – leveret med hjertet.
Fællesspisning
Kom og spis med før arrangementet.
Vi serverer fællesspisning som dele-mad ved bordene med minimum tre retter, så der er god tid til både at nyde maden og møde andre inden programmet går i gang.
Menuen varierer fra gang til gang og laves med fokus på gode råvarer. Har du allergener eller særlige kosthensyn, beder vi dig skrive det i forbindelse med købet.
Har du allerede billet, men mangler fællesspisning?
Du kan stadig nå at tilkøbe den her.